Spar op og gå på pension når du fylder 30 år

Jeg er begyndt at følge en ganske spændende blog på nettet. Fyren bag kalder sig Mr Money Moustache (eller oversat Hr Penge overskæg). Du kan finde ham på http://www.mrmoneymustache.com

Han har nogle ganske interessante observationer omkring den måde som vi bruger vores penge på, og at det er muligt at spare ganske betragtelige beløb i hverdagen uden rigtigt at ofre så meget for det.

money-skægDet som gør det rigtigt spændende er, at hvis spare de penge op vi ikke bruger på overflødige ting, så er det muligt at gå på pension, eller halvpension i en overraskende ung alder. Han er måske mere ekstrem i sine besparelser end hvad man kan blive, men på grund af dette, så kunne han allerede leve som en pensionist af sine opsparede penge da han fyldte 30 år. Han er vist nok 41-42 år nu, og lever stadig på denne måde.

Det der skal til, er at man begynder at spare på nogle af de mange områder, hvor man ikke får noget ekstra ud af sine penge, eller i hvert fald ikke særlig meget, og få det skåret ned. Dette gælder f.eks. bilforsikringer eller faktisk ens bil i det hele taget. Han går meget indfor at man bruger sin cykel, og tænker det ind i ens hverdag. Du kan også spørge dig selv om du virkelig behøver den store tv-pakke og andre lignende ting. Hvis du begynder at tage selv mindre besparelser med i din hverdag, så bliver det hurtigt til meget.

Jeg læste lige, at hvis man går ekstremt ind i kampen, og spare 75% af det man kan leve for op, så kan man faktisk droppe sit arbejde efter kun 7 år på arbejdsmarkedet. Hvis du gør dette, og så bliver ved f.eks. 3 år mere, så kan du faktisk ende med at kunne leve ganske fornuftigt resten af dit liv.

Jeg syntes som sagt det er en helt vild spændende tilgang til vores adfærd, og den måde som vores nuværende samfund eller bruger penge på. Jeg tror jeg kommer til at leve mere på denne måde, og jeg tænker at mange kunne have godt af at læse hans blog en gang imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *